Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
december 2001
4 års borgerlig kulturpolitik
Regeringen har kun fremlagt nogle af elementerne i den borgerlige kulturpolitik. Vi gennemgår de næste fire års mest kontroversielle kulturpolitiske reformer
Regeringsprogrammets kulturpolitiske elementer er kun ganske få - og de fremlagte forslag kan primært ses i forlængelse af de øvrige forslag regeringen vil fremsætte. I de to regeringspartiers kulturpolitiske programmer og af de lovreformer, der allerede er lagt op til, kan man dog skimte en lang række andre initiativer.
Søndag Aften giver her et bud på de centrale kulturpolitiske diskussioner i de næste 4 år - idet vi tror regeringen holder mere end 100 dage.
Regeringsprogrammet
VK-regeringsprogrammet lægger op til en række omfattende diskussioner og mulige ændringer. De fleste af disse elementer vil være sat igang inden regeringen er blevet 100 dage gammel. Dette betyder ikke nødvendigvis at beslutningerne er truffet - men de nødvendige udvalgsarbejder, arbejdsgrupper osv vil blive etableret.
For regeringen synes udgangspunktet at være, at det samlede kulturbudget skal holdes i status quo. Købmandsregnestykket vil være, at nye udgifter skal modsvares af tilsvarende besparelser. Det er sandsynligt, at Kulturministeriet skal give sit bidrag til de samlede besparelser i forbindelse med Finansloven for 2002 og de annoncerede merudgifter. Der har dog ikke været signaler om større besparelser på kulturområdet.
skattefradrag ved køb af kunst (se Søndag Aften Arkiv). Et let træk, som vil øge salget af kunst. For Kulturministeriet desuden den fordel, at Statens mindreindtægt ikke skal dækkes af Kulturministeriets budget.
udligning af kunstneres ujævne årsindkomster. De svingende indtægter - og dermed voldsomme skatteændringer kan være ødelæggende for kunstnere. Den reelle gruppe er dog meget lille, derfor er den økonomiske betydning af forslaget også minimal. Kommer ikke til at berøre Kulturministeriets budget - og kommer primært til at handle om skattevæsenets rutiner.
Digitalisering af kulturarven. Dette var i forvejen et af Venstres krav til Finansloven for 2002. Man må forvente, at det nye forslag til Finanslov for 2002 indholder et konkret millionbeløb til formålet.
Initiativer til at øge kultureksporten. SR-regeringen havde allerede sat initiativer i gang på dette felt.
På medieområdet er regeringen forpligtet til at afklare TV2s fremtidige struktur og økonomi. Selv om VK-partierne har været ganske aggressive på dette felt, har regeringen dog helt undladt at konkretisere, hvilken vej man skal gå. En diskussion er at vente. Vi må dog vente på regeringens udspil.
På IT-området bebuder regeringen en offensiv offentlig sektor. I forhold til bibliotekerne, er det værd at bemærke, at regeringen vil sikre mindst mulig regulering af kommunikation på Internettet ... ikke restrektive regler ... borgernes ret til fri kommunikation skal beskyttes.
Store reformer venter
Især gennemgangen af råd og nævn kan føre til drastiske ændringer i dele af kultursektoren. Hvis regeringens følger Venstres forslag om nedlæggelse af Litteraturråd, Billedkunstråd eller Udviklingsfond vil det give omfattende diskussioner.
I en årrække har alle dele af dansk teaterliv ventet på en ny teaterlov. Der ligger allerede en del forarbejder, både i udvalgsregie og i ministeriet. Man må dog antage, at den nye konservative kulturminister ønsker at se på det komplekse teaterfelt med helt friske øjne.
En af grundene til at SR aldrig spillede ud med en ny teaterlov er en grundlæggende uenighed mellem Socialdemokratiet og de radikale om billetstøtteordningens fremtidige betydning. Billetstøtteordningen administreres i dag gennem ARTE - og dette har været en rød klud for de radikale og for de borgerlige. Man må derfor forvente et teaterpolitisk udspil, som skærer kraftigt i billetstøtteordningen. Til gengæld vil regeringen sandsynligvis sikre flere penge til provinsens teaterforeninger. Partiet Venstre har programerklæringer, som siger, at man skal spare generelt på teatrene. De konservative har ikke sådanne hensigter. Hvis en ny samlet teaterlov skal blive vellykket - og kunne give teatrene et engagement og samlet spilleglæde, så må VK-regeringen bryde med de sidste tiårs nul-budgetstigningsspil overfor teatrene. En visionær teaterlov kræver penge.
Den aktuelle filmaftale skal fornyes. En besparelse ligger ikke på programmet, men næppe heller væsentlig stigning. Det er sandsynligt, at regeringen vil vælge en budgetneutral model for filmstøtten.
Diskussionerne om digitalisering, ophavsret og piratkopiering vil fortsætte. I den forløbne periode har VK-partierne været mageligt placeret i hængekøjen og ladet al brænde falde i hovedet på SR. VK-synspunktet har dels været at kunstnernes rettigheder skal beskyttes, dels at Copy-Dan krævede for mange afgifter. I VK-retorikken er Copy-Dan at sidestille med ARTE (og Koda og andre fælles initiativer).
I forbindelse med forårets vedtagelse af ny ophavsretslov nedsatte SR-regeringen et embedsmandsudvalg, som skulle vurdere muligheden for nye afgiftsformer, eksempelvis på CD-brændere. VK-partierne ser primært disse nye afgifter som nye skatter, sekundært som en hindring for IT-udviklingen. Den konservative kulturminister får svært ved at forlige disse synspunkter med behovet for at sikre kunstnerne en kompensation for piratkopiering.
DR under pres
VK-partierne har - til manges overraskelse - ikke angivet konkrete mediepolitiske initiativer i regeringsprogrammet. Signalerne forud for selve regeringsprogrammet var dog så klare og entydige, at man i hvert fald kan drage nogle konklusioner:
Licensen stiger ikke. Det er sandsynligt, at licensen sættes ned fra 2003.
TV2s fremtid skal afklares. En øget privatisering - og færre public service forpligtelser er sandsynligt. Deri ligger også større frihedsgrader med hensyn til børnereklamer og reklameblokkes placering og længde.
Public service-stationerne skal i højere grad varetage ren public service-virksomhed. Dyre programtyper indenfor eksempelvis sport og underholdning vil blive overladt til de helt kommercielle kanaler.
Diskussionen om afskaffelse af licens - og skattefinansieret public service vil få ny vind
Litteraturlov i tynd tråd
Både Venstre og Konservative stemte imod litteraturloven. Det betyder dels, at Litteraturrådets fremtid er usikker. Dels er en række af rådets initiativer usikre. I løbet af regeringsperioden vil en følgegruppe redegøre for konsekvenserne af de frie bogpriser. Og endelig er der et stigende pres for økonomisk sikring af forfatterne (se Bevar bogmomsen). Et naturligt reformforløb ville være at afvente evalueringen af de frie priser og herefter lægge op til en samlet vurdering og reform af litteraturpolitikken med den udtrykkelige konservative prioritering: flere offentlige penge til kunstnerne. Det vil afhænge af regeringens mod og styrke, hvorvidt man også vil inddrage den litteraturstøtte der kommer gennem Bibliotekspengene og Statens Kunstfond.
Brugerbetaling på bibliotekerne
Biblioteksloven fra 2000 kræver ikke umiddelbart fornyelse eller reformer. Regeringens primære opgave er at sikre, at de økonomiske aftaler med kommunerne holder. Både Venstre og Konservative ønsker brugerbetaling på musik, video og andre ikke-kerneområder. Med støtte fra Dansk Folkearti vil der nu være flertal for brugerbetaling.
Det er ikke sandsynligt, at de konservative vil lægge op til en ny ideologisk debat om brugerbetaling. Det er langt vigtigere, at den ønskede modernisering og fornyelse kommer igang på bibliotekerne. Man kan dog forestille sig forskellige for regeringen lette indgange til brugerbetaling på bibliotekerne. Hvis kommunerne ikke overholder biblioteksbudgetaftalen med Staten, så er den ansvarlige minister nødt til at tage initiativ til at skaffe flere penge. Hvis den i UBIS-betænkningen forudsatte øgede egenindtjening til bibliotekerne ikke holder stik, har regeringen en meget god anledning til at tage initiativ til at øge egenindtjeningen. Endelig kan man forestille sig et antal henvendelser fra VK-kommuner med ønske om frihed til selv at bestemme sig til brugerbetaling. Formelt set vil kulturministeren kunne hævde, at det blot er et led i af-bureaukratisering og af-formynderi at lade betalingsbeslutningen ligge i kommunerne. Vi spår, at bibliotekerne vil komme i orkanens øje i løbet af de næste fire år.
Færre projekter
I SR-regeringens tid er der søsat en række kulturpolitiske initiativer, som kun i begrænset omfang har handlet om kunsten: regionale kulturaftaler, Udviklingsfond og børnekulturrådet som nogle af de markante nyskabelser. Børnekulturrådets initiativer har kun i stærkt begrænset omfang handlet om kunsten (se Søndag Aften Arkiv).
Den omfattende projektkultur vil få mere vanskelige tider. Man må forvente, at VK-partierne vil begrænse projektpuljer, tipspenge og andre løse pengekasser mest muligt - for at bruge pengene mere direkte til kunstnerne. Naturligvis undtagen de puljer som handler om erhvervs- og sponsorsamarbejde. Der bliver trængsel blandt projektmagere, som har gode ideer til kulturpolitiske erhvervsfremstød.
